Nye indlæg

Forfatter Michael Ford
 
Kronikker, kommentarer
og "knæk-prosa"-tweets
fører dig gennem KOMA-trilogiens og
Michael Fords univers.
 
 
 
 
 
 

Jerusalem

  • Thi græmmer sig Jerusalem
    16-12-2017 11:50
    Kronik i Frederiksborg Amts Avis den 16.12.2017 - samt debat forside på Netavis sn.dk den 18.12.2017       Thi græmmer sig JerusalemIndspark af Michael FordAk, Jerusalem! Han gjorde det, sgu! Kaospiloten i Det Hvide Hus. The Donald. Han anerkendte Den Gyldne Stad som Israels hovedstad og vil nu flytte den amerikanske ambassade til Fredens By. Jerusalem og skakmat!Jerusalem, hvorfra Netanyahu smilende takker for opbakningen og giver klartegn til nye bosættelser i andres forjættede land. Jerusalem, din himmel spejler de bedste tider og de værste tider – og nu er det åbenbart tåbelighedens tid. En skrøbelig verdensorden er ved at gå op i tweets, alternative fakta og fake news i grænselandet mellem kvasilogik og pseudoudsagn. Vi bombarderes med absurde tanker fra en gammel mands patologiske virkelighed. Æteren forurenes, og alle lamper blinker. Verdens ledere river sig i håret af arrigskab og frustration. Vi almindelige mennesker ser måbende til. Kan det virkelig passe? Gjorde han virkelig det? En verden i koma… Jerusalem! Bygget på gammeltestamentlig jord, betrådt af kameler og jordens fattigste i årtusinder af uforanderlighed. Arabisk stammekultur, skikke, religioner og politik rørt sammen i en altid kogende gryde. I cedertræernes skygge raser krigene. Og oppe fra himlen over Jerusalem ses menneskene nede i byen som små

  • Vejen til Palæstina - går uden om Jerusalem
    26-05-2017 08:21
    Alle konflikters moder: Endnu en i rækken af amerikanske præsidenter vil forsøge at skabe fred i Mellemøsten. Men uden viljen til fred fra både israelere og palæstinensere er alle konflikters moder dømt til uendelighedens klamme omfavnelse.   Lige siden etableringen af staten Israel efter anden verdenskrig har de fordrevne palæstinensere levet en kummerlig tilværelse i Israel, i Mellemøsten og spredt ud over resten af kloden som omvandrende ofre for sejrherrernes kollektive dårlige samvittighed over for Europas jøder. Disse stormagter har nu siddet som eneherskere i FN i over tres år og set til, mens deres fejlslagne deling af byttet resulterede i den kolde krig i Europa og et helvede på jord i Mellemøsten.   Og selv nu mens hydraen rejser sine apokalyptiske hoveder i regionen, sidder sejrherrerne fra den sidste verdenskrig rundt om et bord i sikkerhedsrådet og skiftes til at nedlægge veto mod alle og ethvert forslag til løsning og forsoning af en situation, som de og kun de bærer hovedansvaret for. Det er næsten menneskeligt umuligt at kunne kapere den flod af had, ondskab og blod, der er løbet under den bro, som det burde være muligt at genopbygge og gå på for at komme fra krig til fred. En vej til Palæstina.   Mange siger, at det er oliens skyld, men i virkeligheden er det nok bare små

  • Ak, Jerusalem
    23-05-2017 11:10
    Ak, Jerusalem! KRONIKMichael Ford, Forfatter En falmet reality-stjerne oplyser noget uventet nattehimlen over Guds eget land. Disruption og panik før lukketid, mørke tider stunder til; især er en to-statsløsning i Kanaans Land svær at få øje på, for Kongen af Manhattan truer med at flytte sin ambassade til Den Gyldne Stad og mener lige pludselig, at én stat kan være lige så god som to stater! Jerusalem og skakmat.Og jeg der lige har brugt de sidste fem år af mit liv på at udtænke, sandsynliggøre og skrive et plot til en politisk spændingsroman i tre bind med en troværdig løsning på alle konflikters moder, så mange tusind tak skal du have, Donald! Og dér sidder du nu i dit ovale værelse og underskriver dine vilde dekreter, gyldne gardiner fra gulv til loft.Ak, Jerusalem, hvor Netanyahu smilende takker for din big-league opbakning og fyrer løs med nye bosættelser i andres forjættede land. Fanden er løs i Laksegade, og en skrøbelig verdensorden er meget tæt på at gå op i hat, tweets og briller. Og dog… Betragt himlen over Jerusalem. Den spejler de bedste tider og de værste tider; visdommens tid og dårskabens tid. Tro møder vantro, lys står over for mørke. Og først nu ser vi himlen over Jerusalem. En verden i koma? Kan det virkelig passe?


Solnedgang - Michael Ford
Michael Ford | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgårde  | Tlf.: +45 48717071