BØGER / KOMA-trilogien / Den 13. Kriger / Anmeldelser, Den 13. Kriger

Den 13. Kriger - Anmeldelser

Den 13. Kriger, Michael Ford, #koma #kriger #kronhjort #kærlighed #kristen #muslim # islam #terror #indsigt #visdom #rejse #fred #Beirut #Libanon #Norden #geopolitik #politik #samfundsforhold #krig #mellemmenneskeligerelationer #vold
 
 
 
 
En roman med mange lag!
 
Scroll ned og læs de positive anmeldelser, hvor det er interessant, hvad den enkelte anmelder har hæftet sig ved i Den 13. Kriger.
 
Forlaget EgoLibris har supertilbud på de to første bind i KOMA-trilogien.
 
05. 11. juni 2015
 
Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter

"Bogens overordnede historie er ganske original.
Man fænges af komapatien­tens eller John Does fortælling.
Patientens indre monolog om bl.a. Melle­møsten er uhyre godt skrevet."

"Der findes ikke et lignende sammenligneligt værk på dansk, men med sin delvise absurditet og politisk vinkling kommer jeg til at tænke på en klassisk forfatter som Kurt Vonnegut."

"Absolut anbefalelsesværdig roman."
 
Henrik H. Pedersen
Læs hele anmeldelsen på DBC - materialevurderinger uge 2015/24 (side 63)
 
KOMA - Den 13. Kriger, Michael FordOktober 2015
 
Forlæggeren skriver i debatindlæg i JyllandsPosten bl.a.: 
 
"Michael Ford er en af de håbefulde forfattere, der har noget på hjerte.
Hans roman, »Den 13. kriger«, der via dramatiske omveje handler om forholdet mellem muslimer og kristne de seneste 50 år, har fået fremragende lektørudtalelser fra bibliotekerne. De sammenligner bl.a. Michael Ford med en stor, international forfatter som Kurt Vonnegut.
Forfatteren havde forgæves søgt adskillige store forlag om udgivelse.
Så lagde han den på EgoLibris.com, og i dag, lørdag, sidder han på
Scene 2 på BogForum og bliver interviewet af Naser Khader.
 
 
 
 
07. 19-01-2016 
 
 
Spændende handling, super fede, lidt karikerede personer, der virkelige får sat nogle typer på spidsen - men uden at det virker påtaget eller falsk.
Ja, realitytøsen er ekstrem, men de findes jo! Realityshows og mellemøsten, nutiden står ikke i det bedste lys - til gengæld står den virkelig skarpt.
Jeg tror ikke dette er en bog man kan læse, uden at den sidder fast under huden bagefter. Handling, humor og noget til hovedet.
Virkelig en god bog!
 
Maya S. 50318 (sakset fra Saxo.com)
 
 
06. den 1. juli 2015
 
Fremragende og aktuel samtidsroman 
Fire ud af fem hjerter
 
Meget aktuel historie, hvor forfatteren viser dyb indsigt i Mellemøstens problematikker.
Bogen er meget medrivende, og historien giver stof til eftertanke om hvordan vi som mennesker reagerer med had og ønske om hævn, når vi bliver udsat for overgreb.
Bogen sætter spørgsmålstegn ved om disse begreber er religiøst betinget eller simpelthen en konsekvens af, hvad vi som mennesker bliver udsat for.

Beskrivelsen af hvordan Beirut ændrer sig fra at være en by med glæde og frihed til en by præget af frygt og had er fascinerende og skræmmende, og viser dyb indsigt og kærlighed til til Libanon.

Bogen lægger i den grad op til en efterfølger som afventes med spænding.
 
 
 
07.  31. oktober 2015
 
En litterær roman.
 
En dejlig fortælling om en mands ulykkelige kærlighed, store menneskelige tab og passion for sit arbejde, uanset hvor i verden han er.
En god bog, der beskriver et etisk stort dilemma i forhold til ”reality-verdenen”.
Præcist persongalleri af danske og mellemøstlige karakterer. 
Udviklingen i Mellemøsten er foruroligende. Bogen giver indsigt til at ændre holdninger, men kulturelle forskelle gør, at forståelse og holdningsændring nok vil tage flere generationer.
En litterær roman med en troværdig rammehistorie.
 
Karen-Louise Edelgaard, fysioterapeut 
02. Den 13. april 2015
 
Denne bog er noget helt særligt.
En spændende bog hvor kærlighed, medmenneskelighed og humor tydeligt skinner igennem.

Og det er med en øv-følelse, ja, næsten ærgrelse, at jeg nu har læst bogen færdig. For jeg vil vide mere. Det er blandt andet det, der for mig, er kendetegnet ved en god bog.

Koma – Den 13. Kriger er skrevet med en lethed, og hvis indhold kun kan beskrives, hvis man er i besiddelse af en stor viden og formidlingsevne, et dybt engagement og har gjort et grundigt forarbejde. I bogen bliver man med en rummelig energi draget ind i bogens handling og den underliggende humoristiske tone.

Koma er ikke en bog, der er læst på en dag eller to, det er den alt for dybtgående til.
Jeg har læst lidt, funderet meget, mærket efter, gået omkring det læste og først da, har jeg kunnet fortsætte min læsning.

Det er en spændende bog, hvor kærlighed og medmenneskelighed tydeligt skinner igennem. Især kærligheden til børn og lærdom er fantastisk at mærke.
Med de forskellige syn på tilværelsen, livet, som Michael Ford har evnet at skildre i sine fine, til tider karikerede personkarakterer, er jeg både blevet rørt og provokeret. Mine egne holdninger, meninger og syn på livet og tilgang til samme, har så sandelig været oppe og vende.

Bogens opbygning - med de forskellige skift mellem hovedpersonen, der ligger i koma og som gennemlever stort set hele sit yderst spændende og velbeskrevne liv, og så omgivelserne - er super interessant og er med til at gøre denne bog til noget helt særligt.
 
Lizette Ottzen    ID-LifeCoach
 
04. Den 11. juni 2015
 
Fremragende sommerlæsning!

Bare pas på at du ikke ligger i solen, du glemmer tid og sted - så fare for brankning!

Lev dig ind i et spændende univers, du bliver nok stakåndet, så hold tungen lige i munden.

Jeg har læst Den 13. kriger med stor fornøjelse og blev grebet af de forskellige miljøer.
 
 "... der gik et godt stykke tid før jeg følte, at jeg havde fået et fodfæste i John Does tanker. Men der tegner sig hurtigt et billede af, hvordan hans liv har været og jeg ville ønske, at denne del ikke var blevet blandet sammen med den anden. For jeg kunne ikke lade være med at føle mig draget af fortællingen om John Does opvækst i en verden, der er i konstant forandring, ikke kun i forhold til sig selv men også i forhold til John Does plads i den. Når jeg læste den, kunne jeg mærke forfatterens viden om Mellemøsten, om de turbulente forhold, der strækker sig fra lang tid før jeg blev født. Det var den del af historien, der for alvor fik mig til at vende siderne ..." 
 
 
    Romeo    "Michael Ford har sin helt egen skrivestil, og jeg elsker det.
Allerede fra side et var jeg 'hooked', og jeg lagde den ikke fra mig før den var slut."
 
0326. juni 2015
 
Anmeldelse af Christina Røn sakset fra Din Boganmelder
Rating: 4 af 5 stjerner.

Fortællingen om John Doe, som bliver indlagt efter et sammenstød med en hjort, da han var på vej hjem i sin bil. John Doe ligger i koma og bliver passet af den ældre sygeplejerske Karen. Det er sådan i det danske system at ligger du i koma, så vil sygehuset efter 40 dage slukke for al elektronisk hjælp til at overleve. Derfor starter bogen ved dag 1 osv.

Uden at vide af det bliver John Doe også en del af et realityprogram, hvor danskere kan følge hans leje på nettet 24 timer i døgnet. Produceren af dette program, Tina, og Karen har nogle diskussioner undervejs omkring livet og forskellen mellem ung og gammel.

Vi følger John Does liv i hans underbevidsthed, som kører hele bogen igennem, og vi får hans livshistore fra hans ungdom, og indtil hans ulykke, hvor han støder sammen med hjorten. Det er ikke første gang han har et sammenstød med en hjort, hvilket er med til at gøre det hele mere spændende og uforudsigeligt. Han har haft en blandet opvækst, og ikke kun i Danmark, han kommer en del af verden rundt og knytter venskaber og forelsker sig udenfor Danmarks grænser. Om han vågner eller ej vil jeg ikke afsløre her, der skal bogen læses for at få svar på dette.

Ideen med at følge en komapatient hver dag virkede i starten af bogen lidt søgt, det tog mig lidt lang tid at komme ind i ideen i bogen, men da jeg havde læst omkring halvdelen af bogen vil jeg sige, at historien fangede mig. Det var dog mest John Does livshistorie, som jeg synes, var med til at gøre bogen god. Selve ideen med realityprogrammet var OK, men virkede ikke helt gennemarbejdet. Det tog ind imellem lidt for meget over med Tinas overfladiske personlighed. Til gengæld kunne man ikke lave være med at holde af den gamle sygeplejerske, hun er virkelig en god karakter for bogen.

Alt i alt en god bog, som er et godt alternativ til de store krimier og forfattere. Det er en sød fortælling og fedt at der er nogle forfattere, som godt tør holde det simpelt.

01. Den 8. april 2015

Uvildig er nedenstående korte anmeldelse ikke, da jeg har været på sidelinjen i såvel udviklings- som skriveforløbet. Dette til trods vover jeg pelsen, for det har været en dejlig oplevelse at kunne leve mig ind i bogen. Jeg har været på rejse i mit tidligere København, jeg har mærket varmen i Beirut, jeg har været på traumeafdelingen på Riget, jeg har været i isolation i det flade landskab i Sydsverige, jeg har været en tur i London, og jeg er vendt hjem til mit smukke Nordsjælland fornyet og opladet af tanker om livet og sameksistens. Og med en overbevisning om, at der er mere mellem himmel og jord. Tak for det!

 

Anmeldelse: KOMA -Den 13 Kriger

En komapatients liv passerer revy i en parallel historie fortalt med nutidsoplevelsen via overhørt dialog og fortiden, fra 1950 til i dag, som en indre monolog.

I dialogen følger vi tre meget forskellige kvindetyper, deres behandling af det danske sprog, deres holdninger til livet og det danske velfærdssamfund beskrevet med en dryppende sarkastisk (engelsk) humor, og, føler jeg, kærlig indsigt.

Komatilstanden varer 40 dage. Som læser aner jeg referencen til Jesu 40 dage i ørkenen op til påsken. Skjulte referencer er der flere af, hvis man kan sine film. Her rejser den ”farvede” kriger blot modsat, eller er han den trettende discipel?

I citat dukker Egon fra Olsenbanden op med en kendt remse af øgenavne, ligesom fyndige citater fra klassisk engelsk litteratur, blandt andre D.H. Lawrence, Charles Dickens og William Shakespeare.

 

I de indre monologer deltager jeg i livet i Beirut efter 1967, sammenbruddet som spændende bliver koblet til danske begivenheder med to mord og begyndende terroraktivitet for danske midler. Jeg får indblik i en dyb, platonisk kærlighedshistorie mellem en muslimsk kvinde og en kristen mand og oplever en hæsblæsende flugt gennem Europa.

Den 13. Kriger er en bog efter mit hoved.

Det er ikke en decideret spændingsroman, men en roman der griber mig så meget, at jeg har svært ved at lægge den fra mig.

Jeg glæder mig til fortsættelsen, om det virkelig bliver muligt for John Doe at nå det fredsresultat, han så inderligt brænder for.

Regitze Schmidt, tekstforfatter

Du er meget velkommen til at sende os din anmeldelse.
Den 13. Kriger, forside
 
 
 
Du kan købe KOMA - Den 13. Kriger her
Kronhjort - Den 13. kriger
Den 13. Kriger
Koma - Den 13. Kriger
Den 13. Kriger, Michael Ford
Michael Ford, Den 13. Kriger
Den 13. Kriger, Michael Ford, cedertræ
Michael Ford, Den 13. Kriger
Michael Ford | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgårde  | Tlf.: +45 48717071