Michael Ford er forfatter, mag.art. i engelsk litteratur fra Københavns og Lunds Universiteter.
Han har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end fyrre år på dansk, svensk og engelsk.
Michael Ford er født i Stockholm, vokset op primært i Danmark med ophold i Australien, Beirut/Libanon og Sverige.
Michael Ford har et indgående kendskab til og stor interesse for samfundsforhold og geopolitik, hvilket giver sig udtryk i en del af hans forfatterskab.
Interesserne er i øvrigt mange; sport fra tennis og golf til atletik og cykling. Daglige spadsereture i de nordsjællandske skove med cockerspanielen Mira giver inspiration til forfatterskabet.