BØGER / Holger Danske / Presse

Presse

Michael Ford interviewes - Kanal Hovedstaden   9. juli 2019
 
   Inge Weingarte interviewer Michael
   Ford på VTV - Kronborg TV, sendes
   på kanal Hovedstaden.
 
 
 
 
 
Bogtrailer Holger Danske af Michael Ford   
   8. april
 
   Bogtrailer Holger Danske på 
   youtube
 
 
 
 
 
 
 
PM udsendt via Presswire den 2. april 2019.
 
Hamlet blev deres fælles skæbne …

Holger Danske af Michael Ford
 
I 1937 spillede den britiske skuespiller Laurence Olivier rollen som Hamlet i den første internationale Shakespeareforestilling på Kronborg Slot.
En forventningsfuld ung praktikant, Elsy Albiin, på Helsingborg Dagblad skulle sammen med en journalist anmelde forestillingen.
I 2019 bindes der en endelig sløjfe på fortællingen - Holger Danske.

Laurence Olivier var datidens superstar, og Elsy Albiin var ligesom resten af datidens unge kvinder fuldstændig betaget af ham og dramaet Hamlet. Hun blev så inspireret, at hun efterfølgende blev skuespiller først i Sverige og derefter internationalt.
Elsy Albiin mødte under krigen den engelske pilot, Tony Ford, blev gift, indspillede film, fik barn og flyttede til Danmark.
Hun grundlagde Det engelske Teater i København med faste øvelokaler i Den svenske Kirke i København der ofte havde dronning Ingrid som gæst.
Det svensk-engelske-danske barn, Michael Ford, fik teateret og Hamlet ind med modermælken. Han hjalp fra en tidlig alder til på sin mors teater og fik indblik i scenekunstens muligheder - og hemmeligheder.
Han blev mag. art. i engelsk litteratur fra både Københavns og Lunds Universitet, skrev blandt andet om Hamlet og de mange lag i Shakespeares forfatterskab. Senere blev han selv teaterdirektør i Sverige, skrev dramaer til opførelse og bøger til udgivelse.

Mange år har passeret, men nu bindes der en sløjfe fra året 1937 til 2019.
Spændingsromanen Holger Danske udkommer den 25. april.
Romanen tager udgangspunkt i en opsætning af Hamlet på Kronborg Slot.
Tiderne har ændret sig markant siden den unge praktikant på 16 år tog færgen fra Helsingborg til Helsingør i 1937.
Et muligt terroranslag mod Kronborg har inspireret forfatter Michael Ford til denne anderledes spændingsroman bygget op over et 400 gammelt drama om Prinsen af Danmark.
Selve dramaet er det samme, og Holger Danskes ånd hviler stadig over det smukke sted ved vandet, som inspirerede Shakespeare til et af de største dramer, der er skrevet.

I år 2019 følger vi dramaet om Hamlet udspille sig gennem en ung litteraturstuderende, kristen danskpalæstinenser. Han ser Hamletforestillingen en smuk augustaften, mens månen stemningsfuldt indhylder Kronborg Slot i et eventyrlys.
Hans familie er taget som gidsler. Derfor sidder han blandt publikum iført en bombevest, der skal udløses, for at hans familie kan sættes fri.
Handlingen folder sig ud over de dage, festspillene varer. Og igen - som i trilogien KOMA - viser Michael Ford sin store viden om mellemøstlige tankegange, i referencer til Hamlet, i teaterstykket og i den danske kontekst i Holger Danske.


Holger Danske udkommer den 25. april på forlaget EgoLibris.
Michael Ford kan kontaktes via e-mail til mf@abzebra.dk.
Se også www.michaelford.dk.

Titel: Holger Danske 
Forfatter: Michael Ford
Vejledende pris: 249,95
Sideantal: 237 
ISBN: 978-87-93664-39-5
Udgivelsesdato: 25. april 2019

Forsiden af Holger Danske
kan hentes i elektronisk form på www.forlagetegolibris.dk under Presse


Pressekontakt: Regitze Schmidt
Telefon: 51502881
noa.regitze@me.com
Pressemeddelelse fra forlaget EgoLibris - udsendt marts 2019

Et muligt terrorangreb på Kronborg inspirerer til ny spændingsroman fra Michael Ford

Den erfarne forfatter, Michael Ford, har skrevet en ny roman, Holger Danske, og her sættes dramaet i gang en smuk sensommeraften på Kronborg.
Forventningsfulde til- skuere sidder klar til at se årets opførelse af Shakespeares Hamlet helt uvidende om, at der blandt dem sidder en til- skuer forsynet med en selvmordsbombers udstyr.

Da Michael Ford som 20-årig forelagde sin første politiske roman for den store amerikanske dramatiker Marc Connelly i New York, lød svaret: ”Kom tilbage, når du har levet et liv”. I dag er Michael Ford 68 år og har masser af erfaring, også som forfatter, for gennem de sidste mange årtier har han skrevet masser af dramatik og skønlitteratur, senest den anmelderroste trilogi Koma.

Holger Danske er titlen på den actionmættede roman, der
tager sin begyndelse, mens månen stemningsfuldt står op over Kronborg Slots borggård en smuk sensommeraften.
Forventningsfulde publikummer er valfartet til årets opførelse af Shakespeares Hamlet. Blandt publikum sidder imidlertid den unge kristne litteraturstuderende, dansk-palæstinenseren John Abdul Ali Hansen, forsynet med en selvmordsbombers udstyr. John Abdul vil forsøge at redde sin fami- lie, der er taget som gidsler. Han ville under normale omstændigheder havde nydt at se sit foretrukne teaterstykke, men intet er, som det umiddelbart synes.

I århundreder har Holger Danskes ånd våget over Kronborg og Danmark. Spørgsmålet er nu, om ån- den vågner op til dåd og forhindrer den dødbringende mission, eller om en årvågen efterretningstjene- ste og et unikt undercoversamarbejde kan nå at standse terrorhandlingerne.

Holger Danske udkommer den 25. april på forlaget EgoLibris.
 
Michael Ford kan kontaktes via e-mail til mf@abzebra.dk. Se også www.michaelford.dk.

Titel: Holger Danske
Forfatter: Michael Ford
Vejledende pris: 249,95
Sideantal: 237
ISBN: 237 978-87-93664-39-5
Udgivelsesdato: 25. april 2019

Denne pressemeddelelse samt forsiden af Holger Danske
kan hentes i elektronisk form på www.forlagetegolibris.dk under Presse.

Forlaget EgoLibris – Allerødvej 30 – 3450 Allerød – telefon 86 51 19 00 – info@egolibris.com
Holger Danske af Michael Ford
Holger Danske, Kronborg, Michael Ford
Michael Ford | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgårde  | Tlf.: +45 48717071