BØGER / KOMA-trilogien / KOMA Pressemeddelelser

KOMA Pressemeddelelser

KOMAtrilogien, Årets højaktuelle spændingsroman og julegaveidé
Tre i een; årets højaktuelle spændingsdrama - og julegave.
 
 

Er du det mindste i tvivl om, hvilken boggave du skal give?
  
Så giv tre! KOMAtrilogien.

Stor fortællekunst i forfatter Michael Fords KOMAtrilogi, hvor personerne vil leve videre i din bevidsthed langt ind i det nye år.

Du vil blive draget ind i det spændende KOMA univers, blive vidne til terror, bortførelser og dramatisk flugt - altså masser af action.
Men du vil uden tvivl også blive rørt, når du bevidner de store følelser i det platoniske kærlighedsforhold mellem to unge med forskellig religiøs baggrund.
Kom med til det amerikanske universitet i Beirut i slut 60erne, besøg overklassen. Men oplev også de overfyldte flygtningelejre Sabra og Shatila.
Eksil i Sverige, en tur til London og kom med “fætter”-ruten hjem til Danmark fra Mellemøsten.
Lad dig indfange af stemningen, når solen stiger op over bjergkæden Antilibanon og vær med til forhandlingerne i det fantastiske kæmpe telt ved cedertrælunden. Afslut rejsen i Den Gyldne Stad med helt anderledes og uventede løsninger.

Her er 1244 sider mættet med oplevelser.

For dit indre blik vil der udspille sig en fantastisk film.
• Philip Th. Pedersen, filminstruktør siger om bøgerne: Michael Fords Koma-trilogi er unik og tankevækkende, med en anderledes og surrealistisk fortælleform, der kombinerer drøm og virkelighed med et stærkt persongalleri. Man kan mærke Fords brændende kærlighed til sproget i romanernes subjektive politiske verden, hvor symbolik og plot glider sammen og skaber noget helt nyt.
• Naser Khader: Michael Fords Koma-trilogi udmærker sig ved, at forfatteren har en grundlæggende forståelse for de problematikker verden står over for i forbindelse med krisen i Mellemøsten. Og så er det samtidig en velskrevet og meget spændende historie.Den kan jeg varmt anbefale.


Forlaget EgoLibris er i julehumør.
KOMAtrilogien; Den 13. Kriger, Fredsmægleren, Jerusalem: 3 bind kr. 399,00.


#komatrilogien #skønlitteratur #historie #spændingsroman #bøger

Udsendt via PressWire den 30.11.2017
 
 
Steffen Jensen interviewer forfatter Michael Ford på BogForum den 11. november 2017 kl. 12.00Kan der skabes fred i Mellemøsten?

Mellemøst-korrespondent Steffen Jensen, TV2, interviewer på BogForum i Bella Center forfatter Michael Ford, som netop nu er aktuel med sin trilogi, KOMA.
En fiktion spændingstrilogi om det internationale spil om freden i Mellemøsten.
Michael Ford giver i sin sidste bog, ”Jerusalem” sit bud på en løsning af den årelange konflikt. Han har fulgt Mellemøst-konflikten tæt gennem 40 år og har selv i en periode boet der.

Kom og hør en spændende dialog mellem Jensen og Ford om mulighederne for fred i Mellemøsten, hvor der også bliver mulighed for at stille spørgsmål efter interviewet. Der udleveres én trilogi pr. medie. Interviewet finder sted:

Lørdag d. 11. november kl. 12:00 – 12:30 på EgoLibris’ stand nr. C1-016


Med venlig hilsen

Susanne Rosasco Louw
Presserådgiver


Kommunikate
Fuglsang Alle 85
2700 Brønshøj
kommmunikate.dk
Mobil: 31509031

mail: sl@kommunikate.dk
Jerusalem, Michael Ford, KOMAtrilogien
Jerusalem leverer svaret på freden i Mellemøsten.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
KOMA-trilogien af Michael Ford
KOMA – invitation til lancering af Jerusalem - sidste bog i Michael Fords trilogi om konflikten i Mellemøsten

Med bogen, Jerusalem, slutter Michael Ford ringen i sin politiske spændingstrilogi om den danske John Doe’s anstrengelser for at løse konflikten i Mellemøsten.
Vil det lykkes den danske fredsmægler at skabe fred? Og med opbakning fra en helt uventet kant? Jerusalem leverer svaret!  
 
- I bogen Jerusalem havner John Doe i en international forhandlerrolle - oppe imod stærke internationale, politiske og religiøse kræfter, som ikke umiddelbart ønsker freden i Mellemøsten. De svære fredsforhandlinger finder sted i en nyoprettet, moderne mønster-flygtningelejr i nærområdet. Lejren er selvforsynende og omdrejningspunktet i forsøget på at skabe en varig fred gennem at bevise den fysiske, fredelige sameksistens af forskellige nationaliteter og religioner. Og måske derigennem at dæmme op for en del af de flygtningestrømme, der vandrer op gennem Europa.

- I de to foregående bøger i trilogien, Den 13. kriger og Fredsmægleren, har vi bl.a. fulgt John Doe gennem hans to koma-tilstande på Rigshospitalet, hvor han i tilbageblik genoplever barndommen i Sorgenfri, omstændighederne ved forældrenes død i et røveri på Strøget, de unge år blandt jetsettet i Beirut, rejserne rundt i Mellemøsten og samtalerne med verdens ledere om fred. Ind imellem hans koma-tilstande følger vi hans rejser rundt i Europa og får indsigt i de nære venskaber - bl.a. med oprørslederen Khaled - og hans kærlighedshistorier med de to vigtige kvinder i hans liv, Mira og senere Karen.

- Trilogien er politisk spændingsfiktion krydret med mange faktuelle forhold inden for bøgernes område. Stilen i er derfor blevet sammenlignet med forfatterne Dan Browns og Kurt Vonneguts forfatterskab. De tre bøger er skrevet med en skarp iagttagelsesevne af de internationale forhold og med en til tider humoristisk undertone.

Invitation – lancering: Lanceringen af Jerusalem finder sted på Cafe Kellerdirk, Frederiksberg alle 102, Frederiksberg, tirsdag d. 31. oktober kl. 15 - ca. 16:30, hvor der bydes på et spændende program samt lidt til ganen. Tilmelding til Susanne Louw på sl@kommunikate.dk eller på mobil: 3150 9031.

BogForum, Bella Center: Du kan også møde Michael Ford på BogForum, lørdag d. 11. november kl. 12:00, hvor han vil blive interviewet af Mellemøst-korrespondent, Steffen Jensen fra TV2. Sted: Egolibris’ stand nr.: C1-016.

Om forfatteren: Religionernes forskellighed beskrives gennem de tre bøger i trilogien med stor nøjagtighed og dyb indsigt i Mellemøst-krisen. Michael Ford har selv i sine yngre dage boet i Beirut og har gennem nu 40 år fulgt problematikken tæt. Han underviser også på den arabiske skole i Helsingør – her får han dagligt den reelle indsigt i religionernes forskellighed og karakter. Han har gennem sit liv også skrevet dramatik og været teaterdirektør, forlægger, underviser og skoleleder. Michaelford.dk


Relevant information

KOMA-trilogien, forfatter Michael Ford
http://michaelford.dk/

Bog-filmtrailer for KOMA-trilogien

 
Pressemeddelelse og invitation til pressemøde og lancering udsendt via PressWire den 26.10.2017 
 
 
 
 
Michael Ford og Naser Khader om Fredsmægleren, BogForum
14.11.2016
 
 
Trusselniveauet er sænket.

Sidste års møde med BogForum var noget af en skræmmende oplevelse.
Allerede før hovedindgangen blev man mødt af fuldt kampklædt politi bevæbnet med maskinpistoler.
 
Dejligt at der tænkes på sikkerhed, men et voldsomt møde.
Til debatten sidste år mellem forfatter Michael Ford og Naser Khader om det første bind i KOMA-trilogien, Den 13. Kriger, blev vi kropsvisiterede, inden vi fik adgang til det lukkede scenerum. Og naturligvis blev de personlige ejendele i tasken også endevendt.
Grænseoverskridende, men med sikkerheden i højsædet.

I år var det anderledes. Dejligt afslappet, stadig sort af mennesker på BogForum, men lørdag eftermiddag med smuk sol og høj klar himmel udenfor, var der til at komme frem, selvom der stadig var mange mennesker. Men vi blev ikke undersøgt, og der var ro om arrangementet.

Allerede efter debatten sidste år aftalte de to debattører at mødes igen i år. Og det blev både et dejligt gensyn og genhør.
Indledningsvis et stort glad mandekram da de mødtes. Naser Khader og Michael Fords humor går godt i spænd.
Og selv om det andet bind i KOMA-trilogien, Fredsmægleren, var omdrejningspunktet for dette års debat, og selvom om bogens emner er alvorlige, så formåede de at finde den dybereliggende humoristiske tone i bogen og overføre denne til debatten.
Naser Khader fortalte om sin nylige rejse til Mellemøsten med et af folketingets udvalg og drog paralleller til Fredsmægleren - og så var samtalen i gang.
De kom vidt omkring og kom ind på mange af de temaer som Fredsmægleren rummer. Terror, kulturforskelle, politik, flygtningesituationen i Syrien, opbygning af flygtningelejre i nærområderne og naturligvis religion, som er en af hovedårsagerne til krisen i Mellemøsten.
Michael Ford er katolik og Naser Khader muslim, deres udgangspunkt var naturligt forskelligt, men de har stort set samme syn på håndteringen af problemerne.
Naser Khader afsluttede debatten med på det varmeste at anbefale Fredsmægleren.
 
 
KOMA-Fredsmægleren, Michael FordDen 17. maj 2016
 

Politisk spændingsroman

Koma-trilogiens bind 2, Fredsmægleren, sammenlignes med alle tiders bedste norske bog, Mengele Zoo, og forfatteren Michael Ford med den amerikanske forfatter og dramatiker Kurt Vonnegut.

Bog nummer to i en serie eller trilogi er altid en lakmus prøve. Holder originaliteten, intensiteten og sproget?
I Fredsmægleren, med sin storpolitiske vinkling og delvise absurditet, fænges man af hovedpersonen John Doe’s indre monolog og dramatiske fortælling. Man kommer godt rundt om diverse politiske emner i Mellemøsten, og den overordnede historie er original.
Handlingen udspiller sig primært i Bekaadalen, men som læser kommer man bl.a. også omkring Vatikanet og bliver konfronteret med terrorister fra Islamisk Stat. Usædvanligt for en politisk roman er der sideløbende en varm kærlighedshistorie.

Ifølge Dansk BibliteksCenters lektør lever KOMA trilogiens bind 2, Fredsmægleren, fuldt op til bind 1, Den 13. Kriger, og lidt til.
Det er de færreste danske forfattere forundt at blive sammenlignet med en så stor klassisk amerikansk forfatter som Kurt Vonnegut, men ikke desto mindre er det denne reference lektøren giver forfatteren Michael Ford.

Endvidere refererer han til romanen Mengele Zoo, af Gert Nygårdshaug, der af norske læsere i 2007 blev kåret til alle tiders bedste norske bog.

ISBN-13:9788793434080
Sideantal: 462
Forlag: Egolibris
Kr. 299,00
 
Udsendt via PressWire 
Fredsmægleren, Michael Ford
2. maj 2016
 
#Fredsmægleren - om vejen til en to-statsløsning mellem Israel og Palæstina

Michael Fords geopolitiske interesse og personlige erfaringer fra Mellemøsten har udmøntet sig i en meget anderledes, dramatisk trilogi og samtidsroman, der med stor fortælleglæde, ironi og humor forholder sig til meget seriøse og alvorlige emner.

Et års ophold i Beirut i 1967 har givet forfatteren Michael Ford indsigt i og interesse for de mellemøstlige konflikter, hvilket igen har givet inspiration til Koma-trilogien.

Bind 1; Den 13. Kriger – er semibiografisk og delvist et tilbageblik på den sorgløse tid i Beirut, men beskriver også indflydelsen fra terrororganisationer samt konfronterende holdninger i Danmark i tiden op til nu.

Bind 2; Fredsmægleren – er netop udkommet.
Romanen er højaktuel med krisen i Syrien, flygtningestrømme og uro. Vi forstår ikke terroren, vi ser ofte på fremmede med frygt, vi forstår ikke deres tankegang og adfærd. Hvis vi kendte en del af baggrundshistorien, kunne vi måske tænke og agere anderledes.

Trilogien får bl.a. anbefaling af Naser Khader og DBCs lektør skriver i sin anmeldelse af bind 1 ”Der findes ikke et sammenligneligt værk på dansk, men med sin delvise absurditet og politiske vinkling kommer jeg til at tænke på en klassisk forfatter som Kurt Vonnegut”.

ISBN-13:9788793434080
Sideantal: 462
Forlag: EgoLibris
Kr. 299,00

 
Udsendt via PressWire.
25. april 2016
 
Fredsmægleren af Michael FordDet er ikke sandt,
men det kunne have været sandt.
 
Den politiske og religiøse verdenselite er til stede på Fredensborg Slot den smukke sommerdag, hvor de bliver udsat for et droneangreb med retning fra
Brede Alle.
 
Fredsmægleren er andet bind i KOMA-trilogien og en højaktuel roman.
Forfatteren Michael Ford guider os på en spændende og indsigtsfuld rejse, hvor vi konfronteres med de mellemøstlige problematikker. Her bliver det pludselig forståeligt, hvorfor det er så uendelig svært at skabe en blivende fred i Mellemøsten.
 
De politiske forhandlingsteknikker, den hierarkiske orden samt den mellemøstlige psyke er beskrevet med respekt, empati og satirisk lune.
 
Naser Khader anbefaler varmt KOMA-trilogien og siger bl.a.
”Michael Fords Koma-trilogi udmærker sig ved, at forfatteren har en grundlæggende forståelse for de problematikker verden står over for i forbindelse med krisen i Mellemøsten.
Han er hård ved både danskere og arabere – det kan jeg godt lide.”
 
Fredsmægleren er en velskrevet og meget spændende historie.
 
Romanen udkommer den 1. maj på forlaget EgoLibris.
ISBN-13:9788793434080
Sideantal: 462
Forlag: EgoLibris Kr. 299,00
 
Udsendt via PressWire den 25.04.16
 
 
09. november 2015
 
Du er hård ved både danskere og arabere …

Sikkerheden var i højsædet, da “Den 13. kriger” blev debatteret på BogForum.

BogForum, Michael Ford og Naser KhaderScene 2 dannede ramme for samtalen mellem forfatter Michael Ford og Naser Khader på deres møde på BogForum. 70 spændte tilhørere fik siddeplads, andre 10 fik lov at stå, og køen udenfor måtte desværre gå forgæves.
Samtalen var nok anderledes, end de fleste havde forventet, idet stemningen var “laid back” og humoristisk, da de to skarpe hjerner med udgangspunkt i romanen “Den 13. kriger” talte om deres syn på bl.a. krisen i Mellemøsten, det danske sygehusvæsen, uddannelse, ismer og humor som mediator.
Naser Khaders udsagn “du er hård ved både danskere og arabere - det kan jeg godt lide”, var indgangsreplikken, hvorefter det gik løs. Den halve time var for lidt. De kunne have blevet ved i timevis - og blev enige om at gentage successen næste år, med KOMA-trilogiens anden bog “Fredsmægleren”.

Tilhørerne fik sig herudover endnu en oplevelse, da det åbenbart og desværre er Dagens Danmark at skulle visiteres fra top til tå af kompetente Bogsignering Michael Ford og Naser Khader, BogForum 2015sikkerhedsfolk. Et nødvendigt onde der blev udført med en høj grad af professionalisme.

Samtalen blev rundet af med bogsignering af KOMA - Den 13. Kriger, Michael Ford med sin signatur på dansk, Naser Khader med sin på arabisk.
 
 
 
 
 
 
 
Udsendt via PressWire  den 09.11.15.
30. oktober 2015
 

Koma - Den 13. Kriger, Michael FordBogForum: Naser Khader og Michael Ford

Der var masser af hjertevarme, god kemi og humor på formødet mellem Naser Khader og Michael Ford forud for deres debat/samtale på BogForum.

De er begge indvandrere til Danmark, de er begge optaget af situationen i Mellemøsten og krigen mod terror, ligesom de på BogForum har fokus på en række af KOMA - Den 13. Kriger’s øvrige temaer.

Det var slående, hvor et af de stærke fokuspunkter i mødet mellem Naser Khader og Michael Ford var humoren samt glæden ved at kunne formidle viden.
Man bliver glad, når vigtige emner kan formidle alvor og humor på een og samme tid.
Glæd dig til en forrygende samtale mellem de to på BogForum, lørdag den 7. november, kl. 16.30.
Se mere på http://www.michaelford.dk.

Der er efterfølgende signering på standen, og du kan få Den 13. Kriger signeret af dem begge!
… og så er KOMA - Den 13. Kriger naturligvis til MessePris kr. 199,00.
 
 
Udsendt via PressWire
 
 
Den 7. oktober 2015
 

Michael Ford, 65 år den 17. oktober 201517. oktober 2015
Michael Ford - 65 år.



Et brændende ønske om at formidle viden med anglosaksisk humor er drivkraften i Michael Fords dagligdag og forfatterskab.


Michael Ford er født i Stockholm i 1950. Han har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end 40 år. Han har også været teaterdirektør, underviser og skoleleder.
Sammen med sin kone Regitze driver han desuden bureauet alt-i-tekst.dk og forlaget ABZebra, der udgiver moderne eventyr på dansk og engelsk.

Michael Ford er opvokset og uddannet i Danmark, mag.art. i engelsk fra Københavns/Lunds Universitet, men han har også boet i Sverige, Australien og i Libanon.
Lige da han havde afsluttet 1.g på Niels Steensens Gymnasium i 1967, blev hans far, der var pilot i SAS, udstationeret i Libanons hovedstad Beirut i et år. Det var kort efter seksdageskrigen, hvilket ikke gjorde det årelange ophold i Mellemøstens Paris mindre interessant.
Michael Ford gik på Det Amerikanske Universitet og fik qua sin status som Danmarksmester i tennis med dobbelt dansk og engelsk statsborgerskab adgang til den arabisk-franske og internationale overklasse med alle de bekendtskaber og indtryk, som det genererede.
Mange af personerne i samtidsromanen KOMA - Den 13. Kriger (forlaget EgoLibris) er inspireret af personer og forhold, han oplevede i det års lynkursus i virkelighedsorientering. Det kickstartede også hans livslange interesse for geopolitik og især mellemøstlige forhold.
Romanen danner på BogForum rammen om samtale mellem Naser Khader og Michael Ford.

Allerede som 20 årig havde han skrevet sin første politiske roman. I New York forelagde han manuskriptet for sin mors gode ven den store amerikanske (Pulitzer Prize for Drama) dramatiker, Marc Connelly. Hans svar var: “Come back when you have lived a life.”
Knap 45 år senere er det, hvad Michael Ford har gjort.
Han er i en anmeldelse blevet sammenlignet med den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut. Det er han naturligvis ret stolt af.
Anden bog i trilogien KOMA hedder Fredsmægleren, og den er planlagt til at være skrevet færdig i første udkast netop på hans 65. fødselsdag den 17. oktober.


Fra prologen fra KOMA - Den 13. Kriger:
”Jeg har set holdninger brydes i stort og småt. Den kolde krig er afløst af den varme. Vi er kommet fra asken over i ilden. Vi er blevet optændt af et uforståeligt had til vore medmennesker og sejler uforvarende i vores rethaveriske skude mod det usynlige isbjerg, der altid har ligget på vor vej, lige under overfladen.
Jeg plejer at fortælle mine elever historien om den blinde, der søger hjælp til at krydse en befærdet vej. Hans bøn høres af en anden blind, der tager ham ved armen og fører ham ud i trafikken.”
(Hovedpersonen John Doe i KOMA – Den Trettende Kriger)
2. september 2015
 
KOMA - DIALOG

Mød en kulturkristen muslim og en katolik.
Samtale, interview og debat mellem Naser Khader og forfatteren Michael Ford på årets BogMesse.

John Doe er hovedperson i forfatteren Michael Fords seneste samtidsroman KOMA - Den 13. Kriger, der er 1. bind af en trilogi.
Efter en ulykke kommer John Doe i koma. Hans liv passerer revy i en parallel historie via overhørt dialog og en indre monolog.
I dialogen følger vi tre meget forskellige kvindetyper, deres holdninger til livet og det danske velfærdssamfund beskrevet med lune og vid.

I de indre monologer deltager vi i livet i Beirut efter 1967, hvor kaos og krig kobles til danske begivenheder, med mord og begyndende terroraktivitet for danske midler.

Samtidsromanen er fiktion. Den ligger dog tæt på den virkelighed og de problemer verdenssamfundet kæmper med i dag. Derfor er fortællingen fortrinlig som udgangspunkt til dialog om vor berøringsangst over for de problemstillinger, Europa og Mellemøsten står overfor.
En perspektiveren over forholdet mellem kristne og muslimer vil sikkert også være et af samtalepunkterne.

Efterfølgende bog-signering på forlaget EgoLibris stand C4-016, hvor der bydes på et glas bobler og lidt godt til ganen.

Sted: BellaScenen - BogMessen, Center Boulevard, 2300 S.
Tid: Lørdag, de 7. november kl. 16.30
 
 
 
 
 
16. august 2015
 

Er vi på vej til at blive historieløse?

Man skal kende sin fortid for at forstå sin samtid og kunne påvirke sin fremtid.

Tiden løber hurtigt. For nogle løber den for stærkt, og der er en tendens til, at vi overhører det fortalte i forsøget på at følge med i nuet. Det er synd, for historien har det med at gentage sig, og vor identitet er skabt af fortiden.

Vi elsker ting med historie, tager på antikmarkeder, rejser på storbyferier og bliver overvældet af bygningers historie. Dog er det dagligdagens voldsomme historier med terror og vold, der ryster os. Vi forstår ikke terroreren, vi ser ofte på fremmede med frygt, vi forstår ikke deres tankegang og adfærd. Hvis vi kendte en del af baggrundshistorien, kunne vi måske tænke og agere anderledes.

Giver man sig som forfatter i lag med at skrive en politisk roman, skal man være forsigtig, også selv om den i aktualitet næsten overgår virkeligheden.
Man skal være rundet af sit liv; det er forfatter Michael Ford helt klar over nu, selvom han skrev sin første politiske roman allerede som 20-årig.
Hans mor havde en god ven i New York. Det var dramatikeren og Pulitzer prisvinderen Marc Connely, der meget gerne ville læse bogen.
Hans svar var: Come back when you have lived a life.
Knap 45 år senere er det, hvad Michael Ford har gjort.
Hans geopolitiske interesse og personlige erfaringer fra Mellemøsten har udmøntet sig i en meget anderledes, dramatisk trilogi og samtidsroman, der med stor fortælleglæde, ironi og humor forholder sig til meget seriøse og alvorlige emner.


1. bind KOMA - Den 13. Kriger beskriver fortid og samtid - er udkommet
2. bind KOMA Fredsmægleren, samtid og fremtid - udkommer juni 2016
3. bind KOMA - Jerusalem, fremtid - udkommer september 2017



Website: www.michaelford.dk
Foto: KOMA-logo


Pressekontakt:
Regitze Schmidt,
51502881
 
Udsendt via Presswire den 16. august 2015
 
 
 
KOMA - Den 13. Kriger, 1. bind i trilogi

En mand bliver indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling efter et sammenstød med en kronhjort. Hans tilstand er kritisk, og han er i koma. Hans fortid er mystisk. 10 år forinden mistede han hukommelsen efter at være blevet overfaldet – af en kronhjort! Det var umuligt at finde oplysninger om ham, og han fik derfor navnet John Doe.

Hans situation vækker en nysgerrig TV-journalists interesse, og pludselig er han den ufrivillige stjerne i et reality-show, hvor der tælles ned til dag 40. På denne dag vil lægerne slukke for respiratoren, hvis han ikke er vågnet af sig selv.

Sammenstødet med kronhjorten vækker Johns slumrende hukommelse, og i komatilstanden gennemlever han både sit tidligere liv og er tilhører til sygeplejerskers, lægers og journalisters samtaler. Særligt én sygeplejerskes kærlige omsorg får betydning for ham og tilskynder ham til at holde fast i livet, mens han gennemlever sit dramatiske og traumefyldte liv, der har udspillet sig både i Norden og i Mellemøsten.

I første bind af trilogien KOMA – Den 13. Kriger får vi gennem Johns liv et levende og intenst indblik i de sidste 50 års historie i forholdet mellem muslimer og kristne. Det er ikke uden grund, at vi er endt med et "dem og os", og efter af have læst Den 13. Kriger, sidder man tilbage med en følelse af forståelse, tabte muligheder og en oplevelse af en verden, vi selv har fået til at gå af lave.
Situationen i Mellemøsten har aldrig været mere kaotisk og terrortruslen mod Danmark aldrig større.
Fra massakren i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila til en dansk røverbandes ynkelige huseren tages vi med Koma-trilogien ud på en rejse mod fred, hvor forfatterens store viden om og kærlighed til Mellemøsten skinner igennem på hver en side.

Forlægger Eva Götzsche, EgoLibris

18. marts 2015

Ny roman behandler fordomsfrit og indsigtsfuldt forholdet mellem kristne og muslimer - pakket ind i en god historie

Forfatteren Michael Ford tilbragte som ung et år i Libanon kort efter seksdageskrigen og har siden fulgt situationen i Mellemøsten gennem mere end 40 år. De erfaringer trækker han på i sin nye roman Den 13. kriger, der er første bind i en trilogi, hvori han prøver at afdække, hvorfor det endte i dem og os. Han søger i stedet en vej mod fred.
En mand bliver indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling efter et sammenstød med en kronhjort. Hans tilstand er kritisk, og han er i koma. Det er umuligt at finde oplysninger på ham, og han får derfor navnet John Doe. Ufrivilligt bliver han stjernen i et reality-show, hvor der tælles ned til dag 40. Det er dagen, hvor lægerne vil slukke for respiratoren. Sammenstødet med hjorten vækker Johns slumrende hukommelse, og i komatilstanden gennemlever han sit dramatiske liv, der har udspillet sig i både Norden og Mellemøsten.

Der er tale om fiktion, men fortællingen trækker i høj grad på Michael Fords år i Beirut, hvor han som Danmarksmester i tennis og gennem sit dobbelte danske og engelske statsborgerskab fik adgang til den franske og arabiske overklasse.

“Mange af personerne i bogen er inspireret af personer og forhold, jeg oplevede i det års lynkursus i virkelighedsorientering,” udtaler Michael Ford, “Det kickstartede også min livslange interesse for geopolitik og især mellemøstlige forhold.”

Michael Ford har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end 40 år. Han har desuden været teaterdirektør, forlægger, underviser og skoleleder. Han underviser fortsat på 15. år på en arabisk friskole i Helsingør, hvor han således har integrationsspørgsmål inde på livet hver dag.

Den 13. kriger udkommer på forlaget Egolibris d. 1. april.
 
Pressemeddelelse udsendt den 18. marts via PressWire
Jerusalem af Michael Ford, 3.bind i KOMA-trilogien
Fredsmægleren, Cedertræer
 
 
Ørken, Fredsmægleren
 
Bjerge, Fredsmægleren
Cedertræ, Den 13. Kriger
Michael Ford og Naser Khader, Bogforum 2016, Fredsmægleren
Michael Ford og Naser Khader signerer Den 13. Kriger på dansk og arabisk
KOMA dialog Naser Khader og Michael Ford
KOMA Den 13. Kriger
KOMA - Den 13. Kriger
Michael Ford | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgårde  | Tlf.: +45 48717071