BØGER / Maverick / Maverick anmeldelser

Maverick anmeldelser

Anmeldelse Maverick af Michael Ford
26.03.2020
 
Krimiormen5 roser
 
”Maverick” skrevet af Michael Ford er en spændingsroman af den lidt anderledes slags. Hovedpersonen er Den 68-årige skolelærer Tom Smith. Han har stadig lidt undervisningstimer på den skole hvor han har arbejdet i en del år efterhånden. Én af hans elever 15-årige Amira stammer fra Syrien men flygtede for nogle år siden, sammen med sin familie, til Danmark.

Tom har lært Amira at tale og skrive dansk og er Amiras egen private helt. Amira har fået lov til at rejse til Syrien for at hente sin mormor med til Danmark. Men noget går helt galt og pludselig får Amira akut brug for en helt der kan redde hende ud af en forfærdelig situation. Hjemme i Danmark tuller Tom rundt og hygger sig lidt med de par dage om ugen hvor han stadig underviser.

Tom har haft et spændende og meget eventyrligt liv og han har en hemmelig drøm om at skrive om sine oplevelser. Han kan ikke rigtigt tage sig sammen men en dag bliver han opsøgt af sin sagfører Martin Hansen. Tom bryder sig egentlig ikke meget om Martin ”Sådan en vinkelskriver”.

En vinkelskriver er en person, der uden at være beskikket advokat driver virksomhed med juridisk rådgivning og anden juridisk bistand. Tom tror ikke på at Martin har helt rent mel i posen. Martin fortæller Tom at han gerne vil skrive en bog om Toms liv. Et liv der er noget ud over det sædvanlige og langt fra kedeligt.

Martin siger at det er en lille hobby han har. Men er det nu også det og er han til at stole på? Tom beslutter sig alligevel for, i første omgang, at takke ja til tilbuddet. Tom er alligevel lidt nysgerrig på hvad det faktisk er Martin vil. Stille og roligt bygger historien sig op omkring Tom.

Tom har virkelig haft et eventyrligt og anderledes liv. Imellem Toms fortællinger til Martin følger man hvad der sker med Amira i Syrien. Amira er i en vanskelig position men det lykkes hende, langt hen ad vejen, at tro på at der findes en udvej. Fordi det har hendes elskede, lærer Tom lært hende.

”Maverick” er en noget anderledes spændingsroman og hvor er det dejligt befriende at fordybe sig i litteratur der er anderledes og forfriskende. Der er ikke meget spænding til at starte med, men det kommer i allerhøjeste grad som man når længere ind i historien. Men hvem er så Maverick? Citat fra bogen:

”Hvad i alverden har han rodet sig ud i denne gang? Han handler altid impulsivt, inden han tænker sig om. Ellers havde han sikkert ikke foretaget sig særligt meget i sit liv. Bare levet den ene dag efter den anden. Indtil han løb tør for dage. Han må bare indse, at han blev født som en enegænger – en ensom ulv. Hurtig på aftrækkeren, stil spørgsmål bagefter! Han kan ikke lavet sig selv om. Han er den, han er.”

”Maverick” er rigtig god underholdning fyldt med spænding, en interessant og anderledes livshistorie der fører os op i de svenske skove til nordsjælland og såmænd også til Syrien og Beirut. Mine absolut varmeste anbefalinger til ”Maverick” som bestemt er en rigtig velskrevet spændingsroman med dybsindige passager der lægger fint op til spændingen, specielt i den sidste halvdel af ”Maverick”.
Derudover så er ”Maverick” bestemt ikke uden humor.

Vurdering: 5/6 Roser - anmelder: Susanne Kjær Seidler
 
 
Maverick, Michael Ford27.03.2020
 
Maverick, forfatter Michael Ford
 

Maverick er en meget velskrevet spændingsroman, med et godt plot, gode og morsomme personkarakteristikker og sproget flyder.

Bogen løber ad to spor, hvor handlingen tager udgangspunkt i hver sin del af verdenen. De to spor føres langsomt, men sikkert sammen mod en meget spændende slutning.

Titlen Maverick, der også betyder enegænger, er meget velvalgt, da det fornemmes at forfatteren har levet et særligt liv og bruger sine erfaringer i tekstens indhold.

Tom Smith, der er bogens hovedperson, møder sin ungdoms kæreste i et fremmed land en menneskealder senere. Der er nogle dejlige og rørende beskrivelser, som får én til at føle, at man kan se deres møde. Tom Smiths helt vidunderlige husholderske i Ålsgårde i Danmark får man også nogle ganske tydelige billeder af - på sin indre skærm.

Handlingen er delvist beskrevet andre steder, så den vil jeg ikke komme ind på, kun nævne, at man ved at læse Maverick forsvinder i tid og rum, mens bogen læses. Helt som det skal være i en god spændingsroman.
 
 
Fra saxo.com: R. Stella 3
Den 2. april 2020
 
Maverick af forfatter Michael Ford
*****
 
Goodreads  - 5 stjerner
 
2. april 2020
 
Michael Ford, Maverick, saxo.com*****
 
Saxo - 5 stjerner 
 
 
4. april 2020
 
Maverick, Michael Ford, Bogpris.nu*****
 
Bogpris.nu - 5 stjerner
 
Anmeldelser Maverick af Michael Ford, forfatter
Maverick, Michael Ford
Michael Ford | CVR: 26999545 | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgårde  | Tlf.: +45 48717071