Ak, Jerusalem!
KRONIK
Michael Ford, Forfatter
En falmet reality-stjerne oplyser noget uventet nattehimlen over Guds eget land. Disruption og panik før lukketid, mørke tider stunder til; især er en to-statsløsning i Kanaans Land svær at få øje på, for Kongen af Manhattan truer med at flytte sin ambassade til Den Gyldne Stad og mener lige pludselig, at én stat kan være lige så god som to stater! Jerusalem og skakmat.
Og jeg der lige har brugt de sidste fem år af mit liv på at udtænke, sandsynliggøre og skrive et plot til en politisk spændingsroman i tre bind med en troværdig løsning på alle konflikters moder, så mange tusind tak skal du have, Donald!
Og dér sidder du nu i dit ovale værelse og underskriver dine vilde dekreter, gyldne gardiner fra gulv til loft.
Ak, Jerusalem, hvor Netanyahu smilende takker for din big-league opbakning og fyrer løs med nye bosættelser i andres forjættede land. Fanden er løs i Laksegade, og en skrøbelig verdensorden er meget tæt på at gå op i hat, tweets og briller. Og dog…
Betragt himlen over Jerusalem. Den spejler de bedste tider og de værste tider; visdommens tid og dårskabens tid. Tro møder vantro, lys står over for mørke. Og først nu ser vi himlen over Jerusalem.
En verden i koma? Kan det virkelig passe? Alternative fakta og fake news fører en måbende verden ud i grænselandet mellem sandhed og løgn. Æteren eksploderer, mens kvasilogik og pseudoudsagn bombarder os med absurditetens rustne tanker formuleret som tweets fra en patologisk virkelighed. Alle lamper blinker. Ak, Jerusalem! Din skæbne i hænderne på mørkets fyrste. Mine ord og tanker bliver kun til en fortvivlet række af aldrig affyrede modtweets skabt i en bevidstløs rus af afmagt:
Hold fanerne højt, der hvor alle svar fødes, næres og sætter frø i generationer af tvivlere.
Måske er vores kollektive koma et helle for martrede sjæle; måske er vi blot kolli på vej til et ligsyn.
Iacta alea est, terningen er kastet, broen passeret; det meddeles, anstændigheden er død.
Ak, Jerusalem! Rød gammeltestamentlig jord, betrådt af kameler og jordens fattigste over årtusinder af uforanderlighed.
Arabisk stammekultur, skikke, religion og politik rørt sammen i en altid kogende gryde kaldet Den Nære Orient.
Kristendom, jødedom og islam i en heksekedel af destruktion; i cedertræernes skygge raser krigene.
To-statsløsningen er kold som en brøndgravers røv i januar; jeg sidder på en bænk hver aften, glor over mod Utopia.
Himlen over Jerusalem. Menneskene nede i byen er som små tinsoldater opstillet til et spil om krig og fred. Ved de hellige steder vrimler det med jøder, muslimer og kristne, der alle kræver deres uindskrænkede ret til ejerskab af de ældgamle sten. Grædemuren, al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen toner frem på toppen af det bjerg, som utallige civilisationer har besteget før os, og sammen med Gravkirken markerer de vejrbidte sten tre rivaliserende trosretningers hellige arvegods. Ak, Jerusalem. Jeg har en drøm…
Ejer vi mennesker i dag den ydmyghed og den vilje, der skal til for at afslutte en flere tusinde år lang, hellig krig? Himlen over Jerusalem giver ingen svar. Jerusalem er Fredens By, Den Gyldne Stad. Jeg har en drøm…
Tankerne går til klodens ulyksaligste millioner, der på grund af krig eller global opvarmning tvinges til at forlade deres hjem og flygte ud i håbløshedens reservater. Vi er nu alle medborgere i Guernica, i Srebrenica, i Aleppo. Jeg har stadig en drøm…
For alle disse jordens udstødte skal ikke bare spises af med opbevaring på et eksistensminimum, de skal tilbydes muligheden for at skabe nye liv med indhold og mening, der hvor deres flugt har ført dem hen. Vi må derfor bønfalde den rige verden om at outsource produktionskapacitet til de områder, hvor de ulyksaligste millioner befinder sig som en villig og lærenem arbejdskraft. Det er noget for noget, det er sund fornuft.
I have a dream!
Dette er en vision baseret på håb og tro på menneskets uforlignelige evne til aldrig at give op Det bliver vores fornemmeste opgave at få alle parter til at se fremtiden igennem et gyldent kalejdoskop. Og det er et mulighedernes univers, ikke en begrænsningernes verden.
Yes, we can!
Menneskene har i tørre tider smagt de sparsomme dråber fra håbets piblende kilde; de venter nu i åndeløs spænding på miraklernes tid, hvor vandet vil springe frem i et veritabelt kildevæld.
Til syvende og sidst afhænger enhver fredsproces af parternes vilje til at finde et kompromis, der medfører en radikal nyfortolkning af de to parters syn på sig selv og hinanden samt deres fremtidige afhængighed af hinanden som foregangslande – Israel og Palæstina – i en region i brand, hvor de som uafhængige og levedygtige stater ved eksemplets magt vil være i stand til at vise de omkringliggende lande en praktisk vej ind i en ny tid velsignet med fremgang, fred og frihed for de krigstrætte og konfliktplagede befolkninger i Den Nære Orient.
Håbet lever i menneskers drømme om en dag at kunne råbe i kor: Fryd dig såre, Jerusalem!
Frederiksborg Amts Avis, den 23. februar 2017