27.03.2020
Maverick er en meget velskrevet spændingsroman, med et godt plot, gode og morsomme personkarakteristikker og sproget flyder.
Bogen løber ad to spor, hvor handlingen tager udgangspunkt i hver sin del af verdenen. De to spor føres langsomt, men sikkert sammen mod en meget spændende slutning.
Titlen Maverick, der også betyder enegænger, er meget velvalgt, da det fornemmes at forfatteren har levet et særligt liv og bruger sine erfaringer i tekstens indhold.
Tom Smith, der er bogens hovedperson, møder sin ungdoms kæreste i et fremmed land en menneskealder senere. Der er nogle dejlige og rørende beskrivelser, som får én til at føle, at man kan se deres møde. Tom Smiths helt vidunderlige husholderske i Ålsgårde i Danmark får man også nogle ganske tydelige billeder af - på sin indre skærm.
Handlingen er delvist beskrevet andre steder, så den vil jeg ikke komme ind på, kun nævne, at man ved at læse Maverick forsvinder i tid og rum, mens bogen læses. Helt som det skal være i en god spændingsroman.
Saxo.com