BØGER / Maverick
 
 
 
 
 
 
 
Maverick ... enspænder, enegænger, ensom ulv, eventyrer, original, outsider, særling, boheme, excentriker. 
 
 
#spændingsroman #skønlitteratur #menneskehandel #dokumentfalsk #tennis #borgerkrig #kidnapning #kærlighed #kultur #historie #religion #venskab #bortførelse #Ålsgårde #Beirut #Syrien #Maverick
Forfatter Michael Ford, Maverick

Maverick

 
Maverick, spændingsroman, Michael Ford
 
 
 
Bagsidetekst: 
 
Den unge dansk-syriske kvinde Amira er i Syrien for at hente sin mormor til Danmark, da hun under et voldsomt angreb bortføres af menneske- smuglere.
 
Hendes forsvinden ansporer den gamle enspænder Tom Smith, der gennem længere tid har været Amiras lærer, til handling, og hans liv i Ålsgårde forvandler sig fra fredelige hverdage med gåture ved vandet til et voldeligt spil om penge i den krigshærgede Idlib-provins i Syrien.

I Ålsgårde plages Tom af sin advokat, der ønsker at skrive hans livshistorie, men Tom mistænker, at hans intentioner er båret af noget langt mørkere, som han sammen med Anna, Toms husholderske gennem mange år, beslutter sig for at afdække, og skjulte sammenhænge dukker op. Tom, en Maverick, der går den modsatte vej af flokken, kaster sig ud i sit livs sidste eventyr.

Maverick er en spændingsroman af den danske forfatter Michael Ford, hvis viden og forståelse for befolkningen og kriserne i Mellemøsten er opnået gennem et langt liv, blandt andet har Michael Ford boet i Beirut og undervist på en skole for mellemøstlige indvandrerbørn i Helsingør.  
 
 
Foto: Jannemieke Nooteboom
 
Spændingsromanen Maverick
udkom den 26. marts 2020  ...            
Maverick kan købes hos din boghandler, på nettet eller forlaget EgoLibris 
 
Bombenedslag i Idlib-provinsen, Maverick af Michael Ford
 
 
Ude på gaden bliver Amira bundet sammen med de tre andre piger, som ikke ser ud til at være meget ældre end ti til tolv år gamle. Ligesom Amira har de alle tre kønne ansigter med langt, fyldigt hår skjult under den snavsede hijab. De tre af mændene skyder op i luften for at skræmme og jage folk væk og fører nu de fire piger hen til en ladvogn i den anden ende af torvet. Her bliver de smidt op på ladet til to andre grupper af piger, der også er bundet sammen.
Der høres en skudsalve ovre fra den anden side af torvet, hvorefter ladvognen kører væk ad en sidegade. Efter et par hundrede meter stopper køretøjet, og mændene kravler op bagi og begynder at trække sække ned over pigernes hoveder. Lige inden de når til Amira, hører hun en eksplosion ovre fra torvet og ser en røgsøjle stige op i luften over ruinerne. Og pludselig bliver alting sort.
 
 
 
Michael Ford | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgårde  | Tlf.: +45 48717071