KOMA-trilogien / Fredsmægleren
Cedertræ, Fredsmægleren
 
 
 
 
 
 
 
Uddrag af prologen:
 
På en ellers let overskyet dag brød solen frem og forlenede ceremonien med et bibelsk skær, som en guds finger af Michelangelo. Han trådte et skridt frem mellem de to landes statsoverhoveder, tog deres hænder i sine og førte dem sammen foran det græsgrønne bord, hvor traktaten lå klar til underskrivelse. I det øjeblik hørte han en skæbnesvanger, summende lyd. Han hævede blikket og fik øje på dronen halvvejs nede ad Brede Allé med kurs lige imod ham. Den lignede en edderkop fra et andet univers.
Han hørte missilet blive affyret – resten var stilhed.

Fredsmægleren

 
Fredsmægleren, andet bind i KOMA-trilogien udkom 1. maj 2016. 
 
Fra bagsideteksten:
Mens Syriens flygtningestrømme vælter ind over et Europa, der forvirret prøver at blive enige om, hvordan man skal håndtere situationen, lykkes det John Doe sammen med sin gamle ven, Khaled, at få verdenssamfundets religiøse og politiske ledere i tale. De får støtte til at opbygge en mønsterflygtningelejr i Beekadalen, hvor flygtningene forbliver i nærområdet, arbejder og bliver selvforsynende, hvor børnene går i skole og hvor håbet trives.
Johns næste opgave er nu at få parterne til at arbejde hen imod fred og en to-stats løsning for Israel og Palæstina.
Gennem en række smidige politiske manøvrer og ingen ringere end pavens hjælp, kommer man tæt på at underskrive første del af traktaten, da det foran Fredensborg Slot lykkes terrorister via en drone at få affyret et missil mod traktatens parter. 
 
Vil det lykkes terroristerne at spænde ben for Fredsmæglerens
forsøg på at løse alle konflikters moder?
 
FREDSMÆGLEREN er 2. bind i KOMA-trilogien, og en højaktuel roman, hvor Michael Fords store forståelse for historiens indflydelse på den nuværende politiske situation og hans viden om og kærlighed til Mellemøsten får hans inderlige ønske om fred til at føles muligt.
Man sidder tilbage med et ønske om, at alle politikere ville læse trilogien. 
Naser Khader:

Michael Fords Koma-trilogi udmærker sig ved, at forfatteren har en grundlæggende forståelse for de problematikker verden står over for i forbindelse med krisen i Mellemøsten.
Han er hård ved både danskere og arabere – det kan jeg godt lide.

Og så er det samtidig en velskrevet og meget spændende historie.
Den kan jeg varmt anbefale.
Her har du mulighed for at læse lidt af begyndelsen af Fredsmægleren.
 
Forlaget EgoLibris har supertilbud på de to første bind i KOMA-trilogien.
Fredsmægleren
 
 
ISBN-13:9788793434080
Sideantal:462
Forlag:Egolibris
Kr. 299,00
Michael Ford | CVR: 26999545 | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgårde  | Tlf.: +45 48717071